Referencer

Hvad siger samarbejdspartnerne: 

 
"Ud fra det kendskab, som jeg har til Louise, vil jeg primært vurdere hende som en viljestærk, ambitiøs og dynamisk kvinde, der arbejder hårdt på det, hun brænder for. Det er dejligt at være i et professionelt samarbejde med Louise, da hun altid er velforberedt og har styr på den faglige kvalitet i sit arbejde.
Louise har et godt indblik i beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at hun både er god til at forbinde de seneste samfundsmæssige tendenser med de nyeste lovændringer på området og være opdateret med lovgivningen, og at hun er god til at bruge lovgivningens muligheder, så den imødekommer den enkelte borgers forudsætninger og behov højst muligt.    
Louises nærværende kommunikationsstil kombineret med hendes gode kendskab til beskæftigelsesområdet gør, at hun udgør en stærk faglig profil, da det efter min mening er en stor kunst, at skabe harmoni mellem det komplekse beskæftigelsesområde og det enkelte menneske." Flora Salehi - afdelingsleder
 

"Louise som underviser: Louise er kompetent og professionel, hun er super god til at undervise og forklare på et niveau, hvor alle kan være med. Hun har en virkelig professionel tilgang til lovgivningen, men også et virkelig fint menneskesyn, der gør at undervisning i forhold til lovgivningen bærer stort præg af den empati Louise har for borger og sine medmennesker. Jeg har haft stor gavn af Louise som faglig sparringspartner, fordi hun er rundt om hele mennesket og "sagen" når mulig lovgivning drøftes."
Pernille Evind - socialformidler.

"Om Louise, som faglig sparringspartner:
Hun evner at overskue de forskellige love og regler, sætte dem i relevante sammenhænge samt videreformidle det hele på en inspirerende og levende måde, som ingen anden, jeg har mødt. Louises engagement og medfølelse går sammen med en dyb interesse for mennesker og nysgerrighed, uanset om de kommer fra andre kulturer eller har nogle sociale udfordringer. Louise er inspirerende og hendes faglighed smitter. 

Fagligt er Louises store styrke, at hun både er jurist og socialrådgiver.
Menneskeligt og kollegialt har jeg oplevet, at hendes dør altid er åben. Hun er altid parat til at dele ud af sin store viden, erfaring og glæde ved sit arbejde. Alt dette med tålmodighed, respekt, åbenhed, humor og et intellekt, man kun kan beundre.
Det er mange gange på en uge, hvor jeg tænker, at det kunne være sjovt, interessant, nærmest nødvendigt lige at vende opgaver/sager med Louise i det daglige arbejde, på grund af de mange møder og skiftende love." Anne Jacobi - jobkonsulent 

"Louise har en høj faglighed. Man mærker tydeligt, at hun ved hvad hun snakker om. Hun er altid opdateret på ny lovgivning, og dygtig til at formidle selv svært tilgængelig og kompleks lovtekst indenfor beskæftigelsesområdet. Louise er en problemknuser og er god til at reflektere og finde brugbare løsningsmodeller." Martin Nellemann - socialrådgiver.

"Louise Schelde Frederiksen holdt oplæg om sociale rettigheder i Café Blom, som er et værested for mennesker med angst, OCD og depression (www.cafeblom.dk) i april 2012. Det havde vi stor glæde af. Det var tydeligt, at Louise har stor erfaring og viden om emnet, og at hun er en sikker og erfaren formidler. Mange af de mennesker, der kommer i Café Blom, føler sig fremmedgjorte overfor ”systemet”, og det var derfor vigtigt, at emnet blev formidlet på en letforståelig måde. De fleste af spørgsmålene kom naturligt nok til at dreje sig om folks egne erfaringer, og Louise formåede både at forholde sig konkret til hvert enkelt spørgsmål og samtidig holde en rød tråd i sit pædagogiske oplæg om rettigheder og pligter i det kommunale system. Alle tilhørerne har efterfølgende givet udtryk for, at de havde stor gavn og glæde af at overvære Louises oplæg." Mathias Prægel og Anna Claudi Tangø - Projektleder, Café Blom

"Med en blanding af undervisning, eksempler og cases fra tilhørerne, ruster Louise Schelde Frederiksen én til at tage initiativet og kontrollen i sin sag hos kommunen. Som én de sociale-rettigheders mother Teresa, bringer Louise Schelde Frederiksen håb i verden, som mange af os har afskrevet som håbløs - tak." Mads Trier-Blom Pva Depressionsforeningen (www.depressionsforeningen.dk